Forside

logo logo logo

 

Månedens interview:

BESIR ZECIRI

 

Besir Zeciri er navnet på et af dansk film og teaters mest lovende nye talenter. Snart kan vi opleve ham i Ole Bornedals stort anlagte TV-serie "1864". Og i den kommende sæson skal han også spille med i Betty Nansen Teatrets med spænding imødesete "De Overlevende", som Frede Gulbrandsen iscenesætter med Jens Frederik Sætter-Lassen blandt de øvrige medvirkende.

Det lå dog bestemt ikke i kortene, at den nu 24-årige Besir skulle være skuespiller.

"Jeg har altid gerne ville være politibetjent. Men så på et tidspunkt var jeg med i et projekt for unge mennesker, der gerne vil skabe foreninger ude i deres lokalområder. I den forbindelse kom der en gruppe unge ud og optrådte for os - og det var C:NTACT."

Den turnerende teatergruppe C:NTACT Taskforce består af op mod 30 unge imellem 15 og 25 år. Unge med vidt forskellige sociale og kulturelle baggrunde, der drager ud i hele landet og fortæller deres personlige historier som teater i samarbejde med en instruktør.

"Bagefter kunne jeg næsten ikke være i mig selv, det gjorde så stort et indtryk, at jeg havde svært ved at trække vejret.

Men jeg var jo kun 16-17 år og kunne ikke få mig selv til at henvende mig til dem. Men da jeg så en forestillingen med dem igen året efter, sagde jeg til mig selv: Nu gør du det! Og så gik op og talte med instruktøren Runi Lewerisa, og sagde, at jeg gerne ville være en del af det, men hvordan gør jeg? Så sagde han til mig: "Hvad skal du på fredag kl. 14? Kig forbi, så får vi en snak."

Ud af den snak opstod en forestilling om en gammel dame og et juletræ. 

"Den handlede om, da jeg som 14-årig ballademager mødte en gammel dame. Vi lavede lidt fis med hende, og nogle af mine venner snakkede ret grimt til hende, og så kom jeg til at tænke på, at det kunne have været min mormor. Så sagde jeg, at de skulle stoppe og gik over og talte med hende. Hun fortalte, at hun var rigtig ensom, så det endte med at blive en positiv oplevelse for os begge. Jeg hjalp hende så flere gange senere med at bære indkøb hjem fra byen og hun stak med da også en 20'er for min hjælp, så vi havde begge udbytte af mødet."

Men det store udfordring kom, da Besir skulle ud og fremføre sin historie.

"Jeg var ret nervøs for at optræde, men fik flere gange at vide, at jeg var et supertalent, og opbakningen hjalp på min selvtillid. Så gik der ikke lang tid, før vi var ude og optræde foran 300 mennesker. Bagefter kom flere hen til mig og sagde det var rigtig godt gået inkl. et af medlemmer af gruppen "Outlandish", som jeg havde set op til i mange år."

Besir fik ønsket om at komme rundt i Danmark opfyldt, og har spillet henved 200 gange over hele lande bl.a. i byer med så charmerende navne som Tarm og Lem.

"Det gir jo en rigtig meget at være ude og optræde på den måde, og der var der, at jeg fandt ud, at jeg ville være skuespiller. For hvad er det, jeg interesserer mig for - det er psykologien mellem mennesker. Hvorfor reagerer vi mennesker, som vi gør. Når der går en hjemløs forbi mig på gaden, så tænker jeg: Hvad er hans historie?"

Besir tog springet til det professionelle teater med forestillingen "Ondt blod" på Betty Nansen Teatrets Edison-scene.

Stykket "Verrücktes Blut" havde været en omdiskuteret succes over det meste af Europa, og var i Frankrig blevet filmatiseret med selveste Isabelle Adjani i hovedrollen. I Danmark høstede "Ondt Blod" nogle af sæsonens flotteste anmeldelser og blev både genoptaget på Edison og gæstespillede ligeledes i provinsen den følgende sæson. Som den underkuede Hassan, der pludselig bliver centrum i et gidseldrama, viste Besir, at han også kunne spille en karakter med en anden personlighed end hans egen.

"Mens jeg spillede "Ondt blod" var der så en caster, der fik øje på mig og som skaffede mig en audition på Ole Bornedals TV-serie "1864". Jeg troede ikke jeg ville få den, for jeg havde jo ingen Tv-erfaring."

 Der var også mange, der gerne ville være med i en af dansk TV-histories største satsninger, og Besir måtte over to dage aflægge prøver i håb om at spille en fyr, der er forelsket i en rodløs ung pige. Men anstrengelserne bar frugt og han fik rollen.

"Det var helt vildt. Vi spillede på det tidspunkt "Ondt blod" på Aalborg Teater, så jeg måtte med helikopter for at kunne nå frem. Og jeg var jo lidt nervøs, for jeg havde hørt, at Ole (Bornedal) godt ku' være lidt streng. Jeg skulle også ha hånden ind under blusen på pigen foran et hav af mennesker, det var jo et kæmpe hold. Men så tænke jeg, at det kunne være mit livs chance, så det gjaldt bare om at få det bedste ud af det. Og heldigvis blev Ole rigtig glad for det jeg lavede."

 Besir kan også snart ses i Erik Clausens nye film - i en lille rolle som biltyv. Og så fik han sin første egentlige filmhovedrolle i super 16-kortfilmen "Adils krig".

"Adil er en bokser, der går meget op i sin sport. Men da hans bror tager til Syrien for at kæmpe en hellig krig, beslutter han sig for at tage ned til sin bror. Men først må han igennem en masse prøvelser og ender med at slå en anden mand ihjel.

 Instruktøren Frederik Louis Hviid ville gerne have jeg klippede mit hår, som var rigtigt langt på det tidspunkt. Han havde kun set mig med hue på, så han fik sig lidt af en overraskelse. Jeg havde det ret svært med at skulle klippes, men jeg gjorde det selvfølgelig for rollen. Jeg valgte at gøre det nogle få dage før optagelserne, og det var faktisk fedt, for så følte jeg mig klar til at gå i gang. Klar til at være en anden."

 Sideløbende med sine roller har Besir også søgt ind på diverse skuespillerskoler, og i år kom han videre til tredje prøve på Aarhus Teater. Han havde forberedt scener fra så forskellige tekster "Richard III" og "Engle i Amerika". 

 "Det er ret hårdt at gå til optagelseprøver. For jeg vil jo virkelig gerne gå en skuespillerskole, så jeg kan lære noget mere. Men omvendt ser jeg jo mange, der ikke har fået de muligheder, som jeg har fået, og har det derfor sådan, at det nok skal komme.

Mange drømmer om at blive stjerne i Hollywood, og det kunne sikkert også være sjovt. Jeg vil da også gerne have en hovedrolle i en dansk spillefilm, og mener også, at jeg er klar til det. Men mit hjerte banker ligeså meget for at spille teater.

Jeg drømmer især om at fortælle historier. Også mine egne historier. Jeg har da også prøvet at skrive lidt, men det har bare ikke fået den rigtige form endnu. Men det skal nok lykkes."