★★★★★☆
Efter flere års ventetid står Tammi Øst endelig i spidsen for Den Jyske Operas storslåede udgave af Andrew Lloyd Webbers Tony-belønnede musical SUNSET BOULEVARD baseret på Billy Wilders Oscar-vindende mesterværk af samme navn.
Gloria Swanson, der ligesom filmens Norma selv havde været stumfilms-diva, blev allerede ved fremkomsten i 1950 hyldet for en af filmkunstens største præstationer, og det er denne legendariske indsats, som alle efterfølgende Norma’er er oppe imod, uanset om de har lyst til det eller ej.
Men rollen som stumfilmsdivaen Norma, der desperat kæmper for et comeback, er ikke blot en betydelig sanglig udfordring, men kræver i den grad også stor skuespiller, der ikke bare forfalder til skønsang, men derimod lader karakteren Norma stå i første række.
I de engelsksprogede musical-versioner på Broadway og i Londons West End er det tilsyneladende kun Glenn Close, der har kunnet honorere alle kravene. Elaine Page og Petulia Clark forblev i forstemmende grad britiske, Patti Lupone havde alle de ydre manerer, men ingen sjæl. Hun blev vraget til Broadway-premieren i lighed med Faye Dunaway, der efter sigende ikke kunne synge godt nok. Det kunne Betty Buckley til gengæld, men manglede derimod den særlige stjerneudstråling, der gjorde Norma til handlingens fixpunkt. Det blev derfor Glenn Close, der fik lov til at triumfere på Broadway, hvor hun blev belønnet med en Tony-pris.
Forestillingen i det århusianske musikhus spilles på engelsk, men sproget har tilsyneladende ingen hindring været for Tammi Øst. Hun er en frygtindgydende god Norma – både i sang og spil, og med et mylder af detaljer, der gradvist afslører Normas uhyggelige mentale tilstand.
Men Tammi Øst finder også en empati for denne grandiøse femme fatale, der lever i sin egen luftboble beskyttet af sin første mand og primære instruktør Max, der nu har taget til takke med rollen som hendes tjener. Martin Loft yder en fin indsats – også vokalt – som den hengivne Max. Også Katharina Maria Abt gør god fyldest som Normas rivalinde, især i en smuk duet med Randy Diamonds Joe.
Udover en del lydknas i første akt på premiereaftenen er det største problem med Philipp Kochheims opsætning af SUNSET BOULEVARD, at Norma ikke får det rette modspil i rollen som Joe. Randy Diamond virker i den grad fejlplaceret, for ligeså kvik, karismatisk og skarp Joe bør være, lige så dorsk, ucharmerende og blød fremstår Randy Diamonds Joe.
Også musicalens Joe bør have den ungdommelige tiltrækningskraft, som Norma ikke selv har længere og derfor søger hos Joe, og Randy Diamond har som Joe bare ingen ungdommelige tiltrækningskraft at øse af.
Ifølge Christopher Hampton, en af stykkets manuskriptforfattere, bør aldersforskellen mellem Norma og Joe være på ca. 25 år eller som Billy Wilder selv har udtalt det "En mand halvt så gammel som hende." Ellers går kabalen ikke helt op, på trods af flotte kulisser, fantasifulde kostumer, et velspillende orkester og et velsyngende kor.
Så når denne pragtmusical alligevel bliver en sejr skyldes det først og sidst, at Tammi Øst opnår et internationalt niveau, som vi må håbe afstedkommer andre store musical-opgaver. For nu ved vi, at Tammi Øst kan spille – og synge – alt.
(Michael Søby)
