RUB A DUB DUB

★★★★☆☆

Den irske dramatiker Fergal O’Byrne har bosat sig i Danmark og det er der grund til at glæde sig over. Hans seneste stykke RUB A DUB DUB har en velgørende varm tone, der luner i en kold tid.

Stykket udspiller sig i en ikke al for fjern fremtid, hvor tre gamle venner har deres årlige sammenkomst.

Neil er en pensioneret homoseksuel kok, der, efter at han er blevet alene, har anskaffet sig en kvindelig robot kaldet SiSi. Ikke desto mindre overvejer Neil afslutte sit eget liv, mens SiSi forsøger at forstå menneskelig adfærd og i særdeleshed, hvordan man definerer kærlighed.

Billedhuggeren Dan er efterhånden dybt alkoholiseret og må støtte sig til en stok for at bevæge sig rundt. Det står egentlig værre til med Bobbi, der har været udsat for et voldsomt helikopteruheld. Men han har penge og har købet et EXO-skelet, således at han faktisk kan bevæge sig rundt smertefrit i modsætning til Dan.

Claus Bue har i sin empatiske iscenesættelse formået give plads til alle medlemmer af den dygtige skuespillerkvartet på scenen i Krudttønden.

Andrew Jeffers giver et fint og afdæmpet portræt af den lattermilde men også sørgmodige Neil, og åbenbarer tilmed en flot (opera)stemme.

Ian Burns, der også er producent på forestillingen via That Theatre Company, ser festlig ud som Dan – iført perlekæder og hippietøj, og replikbehandling er som altid knivskarp.

Dawn Wall har opfundet et troværdigt kropsprog til Sisi, og hun gennemfører det konsekvent. Der er noget yndigt over Sisi, når hun med et lille ryk i nakken får markeret, at hun ikke helt forstår den menneskelige humor endnu. Dawn Walls eminente komiske timing fornægter sig heller ikke her, og så synger hun pludselig en kærlighedsang, der udløser spontant bifald.

Sune Svanekjær formår også at overbevise om, at hans krop er blevet erstattet af et skelet. Med en blond toupé fremstår han som en aldrende Tintin, men amerikanerattityden og den flotte accent sidder lige i skabet.

Forestillingen spilles på et let fatteligt engelsk, og den umiddelbare hjertevarme fornægter sig ikke selv på tværs af sproggrænserne.

(Michael Søby)