-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

1001 NAT

★★★★★


Når iscenesætter Staffan Valdemar Holm forener sin kunstneriske kreativitet med scenografen Bente Lykke Møllers. så bliver resultatet oftest en hovedbegivenhed i teateråret. Det gælder også for 1001 NAT, der netop har haft premiere på Teater Republiques store scene.

Ikke i den vante klassiske eksotiske indpakning men i en diskret moderne labyrintisk scenografi, så omgivelserne ikke stjæler opmærksomheden fra det vigtigste: Eventyrerne.

Tre kvindelige skuespillere supplerer hinanden forbilledeligt i at formidle disse eventyr. Karen-Maria Bille har på ambitiøs vis dramatiseret Ellen Wulffs oversættelse af de 4500 sider, således at vi - fremfor en kronologisk gennemgang - får en mosaik af eventyr. Det giver mulighed for at fremhæve nogle gennemgående temaer i teksten, og bl.a. volden mod kvinder bliver uhyggelig pågående allerede fra start, formidlet af de tre kvinder - iført bukser.

Men eventyrernes kompleksitet og poesi folder sig efterhånden ud på forunderlig vis, så eventyrerne ikke reduceres til kun at omhandle et emne. Sidst i første akt kommer der også en mand på scenen, og rammehistorien om den snu Shahrazād, der via sine fabelagtige fortællinger undgår at blive dræbt af Kong Shahriyar, kommer for alvor i fokus i 2. akt.

Kongen spilles med intencitet og nærvær af Casper Crump, og ligesom han erfarer vi, hvor meget vi rent faktisk kan lære af disse eventyr. Ikke blot om kvinders livsvilkår i den arabiske verden igennem århundreder, men også om hvor kloge disse kvinder måtte være for at overleve i en mandeverden.

Stina Ekblad anslår et tårnhøjt skuespilteknisk niveau i en væld af forskellige roller, alle sublimt eksekveret og ofte med overrumplende humoristiske nuancer. Uden det mindste besvær formår hun at illudere som papegøje, eunuk og æseldriver. Det er næppe tilfældigt, at det også er Stina Ekblad, der får tildelt forestillingens slutreplik, for ingen taler med større tyngde end hun.

Men dermed bestemt ikke sagt at forestillingens øvrige medvirkende ikke er glimrende. Mille Hoffmeyer Lehfeldt og Stephanie Nguyen har faktisk næppe nogensinde været bedre i en dramatisk sammenhæng på en scene i København, og detaljerigdommen i deres spil er ligeledes en fornøjelse at opleve.

På Teater Republique stoler man på, at ordene er stærke nok og oversætter dem tilmed til arabisk. Vi troede, vi kendte eventyrerne i 1001 NAT, inden vi gik i teatret, men forlader salen med en ny og mere tidsvarende forståelse af dette geniale værks uendelige rigdomme.

 

(Michael Søby)




 

I