-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

ROBIN HOOD

★★★★★★



Efterårsferiens ubetinget bedste kulturtilbud for børn- og barnlige sjæle finder man i Tivolis legendariske glassal. Her er ikke blot ROBIN HOOD, men også hans søster rykket ind i en flot kreeret Sherwoodskov, og det kan man kun fryde sig over.

Det ligefrem vrimler med børn i alle størrelser og kulører på scenen og alle synes at have en fest sammen, og det smitter heldigvis i den grad af på publikum.

Christian Dahlbergs iørefaldende og alsidige musik passer perfekt til det unge hold og såvel Gunvor Reynbergs herligt tidstypiske manuskript som Bo Skødebjergs vitale iscenesættelse giver de talentfulde ynglinge plads til at udfolde sig.

Kirsten Brinks overdådige scenografi og Christine Brinckers ødsle kostumer gør forestillingen til et overflødighedshorn af visuel nydelse, og Eventyrteatret kan således fejre det flottest tænkelige 30-års jubilæum.

En sand triumf for teaterleder Susanne Vognstrup og alle hendes dygtige medarbejdere, og for alle os andre en lise for sjælen.


(Michael Søby)

 

I