★★★★☆☆
Fie, Inger, Susanne og Kristina fra fiskefabrikken "Filleten" danner popgruppen "Fisk" som modsvar til den fiskerikrise, der rammer Bornholm i starten af 90’erne.
Det er udgangspunktet for dramatikeren Thomas Markmanns hjertevarme komediedrama FISK, der spilles til succes i en af Danmarks hyggeligste kulturbygninger, Rønne Theater.
Scenografen Rikke Juellund har tryllet med fiskekasserne, så de ganske passende udgør en harmonisk ramme om de fire kvinders individuelle udfordringer, og Jens Svane Boutrups empatiske iscenesættelse får det bedste frem i samtlige medvirkende.
Signe Mannov finder en ægte smerte i sit portræt af den jævne iltre Susanne og Christine Gaski rammer fint en kerne af afmagt hos pigen Fie, hvis tilværelse er på derut. Margit Watt-Boolsen spiller den jærve Kristina, der forkaster ideen med Rocazino-sange til fordel for egne mere personlige numre.
Stærkest står dog "Fiskerpigens sang", hvis mirakuløse opløftende slutning tjener som grel konstrast til Ingers – gruppens ældste medlems – skæbne. Lisbet Gajhede synger den med en inderlighed, så vi forstår, at selve livshåbet er knyttet til ordene. Som så mange andre kvinder kom Ingers mand aldrig tilbage fra det hav, der rummede hans levebrød, og Ingers hænder kan ikke længere det, de kunne engang.
Lisbet Gajhede kroner sin karriere i rollen som Inger, forestillingens blødende hjerte. Reumert-komiteen bør fluks bestillle en bus til Bornholm for at se denne formidable ensembleskuespiller opnå en fuldendt balance mellem komedie og tragedie. Det lokale publikums mange spontane bifald undervejs gjalt ikke mindst hendes spil.
Alle kvinderne bidrager musikalsk til forestillingen og Sune Skuldbøl Vraa supplerer dem smukt -ikke blot som trommeslager, men også i diverse biroller som mændene i deres liv.
For Bornholm Teater, der har produceret forestillingen, er der tale om den største folkelige sejr i flere år og den fortjener bornholmernes fulde opmærksomhed, fordi der bag den umiddelbart underholdende facade gemmer sig en livsvisdom, som den deler med solskinsøens beboere.
Men også folk fra resten af landet kan med fordel se denne charmerende lille forestilling, og måske blive lidt klogere på bornholmernes DNA?
(Michael Søby)
