-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

EXTREMOPHILES

★★★★


De menneskeskabte naturkatastrofer trænger sig på - også på teaterfronten. På Teater V kan man i øjeblikket se forestillingen FØR VI FORSVINDER om en mand, som frygter at dele skæbne med sneglen George, der var den sidste overlevende af sin art. Og i Krudttønden præsenterer That Theatre Company p.t. en forestilling om de - måske - sidste mennesker på jorden.

Danskeren John bor sammen med britterne Angela og Bertram på en lille forskningsstation i Anatarktis. Angelas mand, der også bor på stationen, er ikke kommet tilbage fra sin seneste ekspedition og Angela er bekymret, også fordi hun venter barn.

Madrationerne bliver stadig mindre, og Bertram lider både af hallucinationer og en svigtende hukommelse. De andre rotter sig sammen mod ham, men det gør kun ondt værre.

Fergal O’Byrnes stykke er det første i en trilogi, der omhandler, hvordan mennesker reagerer i isolation. Parallellerne til vor tids conora-isolation kan man unægteligt relatere til, selvom det ikke var tilsigtet oprindeligt, og det bidrager kun til at gøre teksten mere relevent for publikum.

Ian Burns har forestillingens bedste rolle som den stadig mere ustabile Bertram og han får solid opbakning af bl.a. Sira Stampe and Benjamin Stender som Angela og John.

Iscenesætter Claus Bue får sammen med skuespillerne opbygget en stadig mere intens stemning, og det skal blive spændende at se, hvordan irske Fergal O’Byrne forløser problematikken i de næste to stykker. Vores interesse har han i al fald vakt.

 

(Michael Søby)




 






 











 

I