-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

REJSEN TIL UTOPIA

★★★★★

En af årets mest bemærkelsesværdige danske dokumentarfilm er Erlend E. Mos rørende og morsomme dokumentarfilm REJSEN TIL UTOPIA. Den norske instruktør har selv fotograferet filmen og er også en af hovedpersonerne sammen sin lille familie.

De bor på en gård i en norsk naturidyl, men må ofte flyve for at komme på job, og især husets frue mærker et stigende behov for at vende hjem til sit fødeland, hvor jobmulighederne er bedre og hvor man bedre kan bidrage til en forbedring af den globale klimasituation.

Svaret synes at være det selvforsynende, økologisk landsbykooperativ "Karise Permatopia". Projektet er dog stadig under udvikling, og står slet ikke klart, da familien flytter til Danmark. Flere års savn og afsagn, svigt og milliongæld præger efterhånden den lille familie, og skaber splid og eksistentielle kriser.

REJSEN TIL UTOPIA er en både rystende og lun beretning om, hvad der sker, når ens drømme konfronteres med den brutale virkelighed. Vi kommer til at holde af alle familiens medlemmer - også den tilsyneladende selvoptagede og generelt negative teenagedatter, der ender med at blive familiens redning.

REJSEN TIL UTOPIA bliver også en film om hvordan man håndterer omvæltninger og udfordringer, men er måske i sidste ende om værdien af familie og sammenhold, og om at være tro mod sine idealer. Det er i al fald umuligt at være upåvirket af familien Mos bemærkelsesværdige kamp for at gøre drømme til virkelighed - og for at overleve.





 











 

I