-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

WEATHERING WITH YOU

★★★★★★



Klimaet spiller en væsentlig rollen i den japanske animationsfilm WEATHERING WITH YOU ("Tenki No Ko") af Makoto Shinkai, der også stod bag den visuelt attraktive "Your Name". Også denne gang mærker man inspirationen fra den gamle mester

Hayao Miyazaki, der vandt den første Oscar for animationsfilm af spillefilmslængde i starten af dette årtusinde for sit hovedværk "Chihiro og heksene". Makoto Shinkai er dog endnu ikke lige så klar i spyttet som fortæller, selvom hans film nyder stor popularitet i Japan.

Også WEATHERING WITH YOU blander en rigeligt fantasifuld fantasy-fortælling med farveglæde, og beretter om drengen Tokyo, der er stukket af hjemmefra i håb om et liv i Tokyo. Han får dog heldigvis hjælp af manden Keisuke og møder da også en meget interessant pige.

WEATHERING WITH YOU er en ejendommelig blanding af kommerciel underholdning og lyrisk animation. Man aner eksempler på "product placement" i skildringen af den japanske storby, men filmens poesi virker ægte og adskiller sig derved fra den mere beregnende sentimentalitet i Hollywoods animationsfilm. Shinkais overforbrug af banal japansk pop får os dog til at længes efter de bedste Disney-sange.

Kunstnerisk set når WEATHERING WITH YOU ("Kaguyahime no monogatari") ikke op på siden af Isao Takahatas "Fortællingen om Prinsesse Kaguya", men mindre kan skam også gøre det.









 

I