-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

THE CAVE

★★★★★★

Trods titlen er THE CAVE en 100 procent dansk dokumentarfilm - produceret af blandt andre Kirstine Barfod og Sigrid Dyekjær.

Filmens instruktør Feras Fayyads har skabt et i sandhed rystende værk, som er Danmarks bedste bud på en Oscar i år. I USA nægtes han dog indrejse, hvilket må forventes at forringe hans chancer, men da Sundance Film Festivalen har inviteret ham som jurymedlem, bliver der også fra den front lagt pres på myndigheder.

THE CAVE tager os med ind på et underjordisk hospital i Syrien. Byens beboer er omringet af fjender alt imens de kun kan vente på, at de næste bomber smides. Mange læger og sygeplejere er forlængst flygte og hospitalet drives primært af studerende anført af en ung kvinde. Familien tigger hende om at komme hjem til sine planter, men sammen med sine dedikerede medarbejdere formår hun at redde liv og gøre en forskel. Selv når maden er ved at slippe op, lyset forsvinder, og de er ved at løbe tør for medicin, ydes den bedst mulige hjælp efter omstændigheder, og klassisk musik fungerer kun dulmende til en vis grad. Når bomberne falder og blodige børn pludselig arriverer, kan det være svært at holde humøret oppe, men smilet har børnene alligevel krav på.

Vi kommer helt ind til operationsbordet, og THE CAVE er ikke for folk med sarte psyke. Feras Fayyads stil virker dog ikke effektjagtende. Han svælger aldrig i elendighederne, men har også blik for de små lysglimt i den dystre hverdag. Han måtte dog godt have udeladt den banale popseng, der følger efterteksterne og truer med at forfladige hele projektet. Man kommer dog næppe til at se en mere væsentlig dansk dokumentarfilm i år.

THE CAVE fremstår som den mest nærværende og pågående skildring af krigen i Syrien, og efter denne film har man svært ved at forestille sig et verdenssamfund fortsætte med at negligere de grusomme hændelser, der finder sted.

Selv en troende læge bliver efterhånden overbevist om, at gud ser på hændelserne i Syrien med et blindt øje. Men det gør Feras Fayyad og hans stilfærdigt heroiske hovedperson ikke.


 

I