-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

★★★

ALTING SKER PÅ EN GANG

af

Pilou Asbæk og Kristoffer Zøllner

Forlaget Gyldendal


Der er næsten ikke grænse for, hvor ung og uerfaren en skuespiller kan være, før der skal skrive en biografi om vedkommende. Pilou Asbæk har dog allerede prøvet mere end de fleste unge skuespillere i 30erne, så måske giver det mening?

Den tidligere Euroman-redaktør Kristoffer Zøllner har i al fald fået lov til at følge ham i et år, og det er der kommet en ikke uinteressant men også sært utilfredsstillende bog ud af.

Det skal dog siges til Kristoffer Zøllners forsvar, at han vedkender sig, at der har været visse problemer i tilblivelsesprocessen, og at Pilou Asbæk på et tidspunkt ønskede at trække sig helt ud af samarbejdet.

Bogen tegner et billede af en ret flippet ung fyr, der gradvist begynder at opføre sig som professionel skuespiller.

Men modsat den nye Thure Lindhardt-biograf, der beskæftiger sig seriøst med selve håndværket indenfor skuespillerfaget og som dykker grundigt ned i markante roller, så forekommer ALTING SKER PÅ EN GANG mere faglig overfladisk. Det er næsten som om, at berømmelsen interesserer Zøllner mest, og han er tydeligvis temmelig benovet over den ellers ret afslappede skuespiller. "Han er en større stjerne end Ewan McGregor" er da også den symptomatiske titel på et afsnit i bogen.

Men fordi Zøllner er så duperet af Pilou Asbæks jetset-liv, kommer Pilou Asbæk i passager også selv til at fremstå mere opblæst, end han muligvis ville have gjort, hvis Zøllners tilgang til karrieren havde været en anden. "Jeg tror ikke, at der er grænse for, hvor langt jeg kan nå med mit talent, hvis jeg bliver ved med at arbejde hårdt" lyder det typisk fra den selvsikre skuespiller.

Han har ikke meget til overs for en journalist, der under et interview vover at sige til ham, at "dine roller er jo som regel lidt for meget af det gode". Han opfatter det som en kritik af sine præstationer, hvad det ikke nødvendigvis er, og selv hvis det var tilfældet, har journalisten en vis pointe, når man ser de karikaturer Pilou Ashæk lægger krop til i tvivlsomme produkter som "1864" og "Overlord". Man kan efterhånden godt savne den finhed i spillet, der kendetegnede hans indsatser i eksempelvis "Borgen" og "En familie".

Man skal hverken forvente filmografi, navneregister eller blot en oversigt over teaterroller i denne biografi. Selfier udgør en stor del af det sparsomme billedemateriale, og namedropping er desuden et hyppigt forekommende fænomen i bogen.

Pilou beskriver selv ganske præcist og med et vis lune, hvordan Ghita Nørby under optagelserne til Bille Augusts "Stille hjerte" overtog det vendepunkt, som han skulle lave ifølge manuskriptet. En ældre kollega undrede sig over, at han fandt sig i det, men Pilou nåede selv til den konklusion, at "en glad Ghita gør hverdagen lidt nemmere for alle".

Så hvis det er omgangen med andre stjerner snarere end det psykologiske rollearbejde, der interesserer, er denne bog bestemt en mulighed, men under ingen omstændigheder en nødvendighed.

 

(Michael Søby)


 


 

I