★★★★★☆
Allégade er en kulturhistorisk betydelig gade på Frederiksberg. Her finder man blandt andet det tidligere revymuseum, nu omdøbt til "Alhambra – museet for morskab og satire" med en smuk statue af Dirch Passer i forhaven.
Men det er også på Allégade, at det med rette berømmede teater Riddersalen ligger. I 1910 blev Riddersalen verdenskendt, da Asta Nielsen gik ned af teatrets trappe i den gribende slutscene fra filmen "Afgrunden". Senere stod en række bemærkelsesværdige kulturpersonligheder i spidsen for teatret, ingen mere spektakulær end den ukuelige Jytte Abildstrøm – med Daimi som hendes tro væbner.
I de senere år har en ny duo bestående af Ragnhild Kaasgaard og Signe Birkbøll sat deres personlige præg på teatergaden, og i 2016 kastede de sig over et helt særligt projekt, nemlig at udbrede frederiksbergfortællinger ved kiosken i Lorrys Have foran Riddersalen.
Med den underfundige "Vejene vi går på" tager de denne gang udgangspunkt i alle de historier, der knytter sig til diverse gadenavne. Som to gæve skiltepassere fra afdelingen Vej og Park formår de på ganske overdådig vis at fænge og fængsle både børn og voksne i 35 magiske minutter. Vi hører om en kvindefjensk læge, en norsk løber og et mord, og vi lærer, at smalle gader godt kan være brede – og omvendt.
Signe Birkbølls boblende ordglæde kommer til sin fulde ret i Geir Sveaass’ præcise og detaljerrige iscenesættelse. Livstykket Ragnhild Kaasgaard får med sin groteske mimik lattertårerne til at trille gentagne gange.
Som makkerpar kan disse to meget forskellige kvinder noget sammen, og kontrasterne i deres personligheder er kun en fordel i VEJENE VI GÅR PÅ. Ingen tvivl om, at Birkbøll og Kaasgaard hører blandt de mange kvinder, der kunne fortjene at få en vej, et stræde, en plads eller en gade opkaldt efter sig på Frederiksberg blandt de mange mandenavne i området.
Joachim Holbeks diskrete musik bidrager ikke uvæsentligt til forestillingens poetisk særpræg og VEJENE VI GÅR PÅ bliver ikke kun en kilde til stor viden, men fremstår ligeledes som en livgivende oase, hvor sjæl og ånd forfriskes og fornyes. Og så er det gratis!
(Michael Søby)
