-
Forside

logo logo logo

 

 

 

NYKØBING F. REVYEN 2019

★★★★★



Der blæser nye vinde i NYKØBING F. REVYEN i år. Ikke at der var noget galt med de gamle, slet ikke, men man mærker en forandring, en fornyelse. Flemming Krøll har i år overladt scenen til andre, og til folk, der heldigvis kan forvalte og udvikle den fornemme revytradition, han har bidraget så generøst til i årtier.

Med komponisten og kapelmesteren Mickey Pless som revydirektør og Pernille Schrøder som kunstnerisk leder kan revyen ikke være i bedre hænder, og de ledsages af et stjernehold bestående af Henrik Koefoed, Troels Malling, Rikke Buch Bendtsen og Rasmus Krogsgaard.

Henrik Koefoed vender tilbage til revygenren i triumf bl.a. med nummeret "Ingen gebyrer". En besk sang baseret på Peter Belli-hittet "Ingen regning" til en ung bankbestyrer i en gebyrivrig bank. Koefoed viser også sit virtuose komiske talent i to politiske valgauktioner, der på underfundig vis afspejler valgresultatet og får tilmed givet sin Sherlock Holmes-figur et vis vemod i Leif Maiboms kærlighedserklæring til britisk kultur.

Troels Malling er kær som den ødsle Britta i Sune Gylling Æbeløs ganske velskrevne "I det store perspektiv" og agerer med forbløffende overbevisning den mest nuttede baby i "Krænkerup Børnekor", ligeledes forfattet af Æbelø.

Veloplagte Rikke Buch Bendtsen demonsterer atter sin fysiske ekvilibrisme i "Modul 1". Festfyrværkeriet Pernille Schrøder gir den gas som Pia Kjærsgaard i shownummeret "Det komm er altid no'en, der er værre", og det fik hun om ikke andet ret i.

Rasmus Krogsgaards portræt af en dansk indvandrer i nummeret "Ø-kuller" synes at knytte bånd til en af Flemming Krølls populære skikkelser, men virker samtidig sært gammeldags. Derimod sejrer Krogsgaard stort både som tekstforfatter og skuespiller i en kærlighedserklæring til Ghita Nørby mixet med dennes uforskammede svar til en umanerlig klodset journalist.

Koreografen Steffen Hulehøj Frederiksen kan både skabe kække dansetrin til revyens primadonnaer - i grisekostumer! - og til hele holdet i den urkomiske falstervise, der afrunder 1. akt.

Anders D. Jensens sofistikerede bevægelige scenografi danner en flot ramme om det velspillende revyorkester, som Mickey Pless styrer aldeles suverænt, ikke mindst i en raffineret Kim Larsen-hyldest, hvor flere af sangene fikst væves ind i hinanden.

Michel Castenholts iscenesættelse afspejler revydirektørens musikalitet og tilfører forestillingen en smittende energi og en berusende spilleglæde, der kulminerer i en overdådig kavalkade over diverse danske tv-serier.

Resultatet bliver samlet set et utvetydigt højdepunkt i revysæsonen og ikke et øje er tørt, da forestillingens producent Flemming Krøll alligevel indtager scenen sammen med sit hold for at lade sig hylde af publikum med stående ovation. Alle har de grund til at glæde sig over en særdeles vellykket revypremiere.

 

(Michael Søby)