-
Forside

logo logo logo

 

 

 

VORES STEMMER

★★★★★★


Hvad skal man med tre tenorer, når man har fem mezzoer? På Operaens store scene forkæles de med en forestilling, hvor der både bliver plads til pianisten Thomas Bagwell og hans band, caféborde, palmer samt et miniteater, hvorfra udvalgte scener fra operaer kan udspille sig.

Men de fem sangerinder begrænser sig sandelig ikke til opera denne aften, og iscenesætter Kamilla Wargo Brekling får ofte skabt nogle muntre overgange mellem de meget forskellige musikalske indslag. Vi hører vi også optagelser, hvor sangerinderinder selv fortælle om deres fag, men det er i sangen, at vi for alvor kommer dem nær.

Hanne Fischer og Randi Stene bekræfter atter, hvorfor de hører blandt Operaens mest skattede kunstnerinder, og vi får blandt andet en smagsprøve fra deres seneste succes i "The Exterminating Angel" samt en kær udgave af Charles Chaplins udødelige "Smile" fra "Moderne Tider".

Johanne Bocks barokke lune fornægter sig hverken i Magdalone-nummeret fra "Maskerade" eller for den sags skyld i hendes udstyrsstykke af en Wagner-solo. Men hun låner også dybde til den sjælfulde spiritual "Deep River".

Elisabeth Jansson giver os signaturarien "La Wally" (kendt fra filmen "Diva") og overrumpler os med en betagende version af Sven-Bertil Taubes fortryllende vise "Så skimrande var aldrig havet". For så i næste øjeblik at levere en træfsikker udgave af popklassikeren "I Will Always Love You". Og vi skal naturligvis også have et nummer fra den vellykkede koncert-version af musicalen "Wonderful Town".

Elegante Elisabeth Halling sørger for, at hverken "My Fair Lady" eller "Carmen" glemmes denne aften, og der rundes af med en fællessang. Her må man dog slå fast, at selvom "Man binder os på mund og hånd" i sandhed vedkommer os alle, så står den sig bedst ved en mere intim fremførelse.

VORES STEMMER blev dog en utvetydig hyldest til mezzo'erne, og publikum kvitterede da også med stående bifald. Forestillingen havde ganske vist passet bedre til Takkelloftet, men man under gerne mezzo'erne at blive fejret på Operaens store scene.

 

(Michael Søby)