FOLLIES

★★★★★★

Cinemaxx på Fisketorvet i København er en af de biografer på verdensplan, der præsenterer en række roste transmissioner fra Londons estimerede Royal National Theatre. Deres seneste udspil i serien Teaterbio er Dominic Cookes pragtopsætning af Stephen Sondheims mesterværk FOLLIES, der har været en kæmpe succes i London. Der var også godt besøgt i Cinemaxx, hvilket ikke kan undre, eftersom FOLLIES i lighed med GYPSY og MAME hører blandt de hovedværker, der endnu ikke har haft en dansk opsætning i København.

Stephen Sondheim bidrog med sin helt særlige sans for ord til teksterne i den originale produktion af "West Side Story". Siden har han hittet med et hav af egne musicals inkl. "A Little Night Music" (efter Ingmar Bergmans "Sommernattens smil), "Sweeney Todd" og "Into the Woods", der i sidste sæson blev opført i Tivolis i Glassal i en glimrende iscenesætte af Peter Langdal. Alle tre er blevet filmatiseret med diverse Oscar-nomineringer til følge, og Stephen Sondheim har selv vundet en Oscar for sangen "Sooner or Later" til Warren Beatty-filmen "Dick Tracy".

FOLLIES omhandler en genforening af en række aldrende showpiger i et nedrivningstruet Broadway-teater. Minderne vælter frem, og med dem de store følelser, når fortid og nutid mødes i en dans og de gamle sangnumre får hel ny betydning. FOLLIES har karakter af en gloriøs spøgelsesballlet og fremstår samtidig som et overflødighedshorn af Sondheims bedste sange.

"Broadway Baby", "I’m Still Here" and "Losing My Mind" er alle indspillet af nogle af showbranchen allerstørste navne bl.a. Liza Minnelli, Barbra Streisand og Shirley Maclaine, men i FOLLIES får man lejlighed til at se dem i deres rette sammenhæng.

Rollerne stiller store krav til de medvirkende dramatisk såvel som sangligt. De honoreres på Royal National Theatre af en glimrende ensemble og det kan de også blive i Danmark, hvis man altså virkelig formår at besætte rollerne nænsomt.

FOLLIES på Royal National Theatre giver i al fald stor appetit på mere – også i teaterbiosammenhæng, og Cinemaxx har allerede flere forestillinger klar:

https://cinemaxx.dk/aarhus/events/cinemaxx-teater/