-
Forside

logo logo logo

 

 

 

KOLOS PÅ LERFØDDER

★★★★★★

Stephen Fry spillede sit livs hidtil bedste filmrolle som Oscar Wilde overfor en purung Jude Law i Lewis Gilberts fine portrætfilm "Wilde". Siden har Fry mest gjort sig opmærksom som en aldeles fremragende vært for diverse prisuddelinger - i særdeleshed den britiske BAFTA Award.

Men Stephen Fry er også en skattet forfatter og hans vid har dels overlevet transformationen fra bog til film, selvom han ikke selv har skrevet filmmanuskriptet til KOLOS PÅ LERFØDDER.

Instruktøren John Jencks har dog ikke kunnet skjule, at der er tale om en filmatisering, men hvad der virker på papiret, forekommer konstrueret og utroværdig i et realitiske medie som film. Vittorio de Sica ("Miraklet i Milano") og Carl Theodor Dreyer ("Ordet") har begge talentet til at gøre miraklet - underet - spiseligt gennem en stram stiliseret instruktion, men instruktøren John Jencks hører simpelthen ikke til i denne vægtklasse rent kunstnerisk.

Man kan dog glæde sig over de til tider sylespidse bemærkninger, som især Roger Allam spytter ud som den alkoholiserede digter Ted Wallace. Figuren kan ses som en moderne variation af George Sanders kyniske teaterkritiker i Hollywood-klassikeren "Alt om Eva", blot med et endnu mere saftigt sprog.
Han hyres som en slags privatdetektiv til at opsøge nogle gamle bekendte, men uden klart at vide hvorfor.

Matthew Modine og Fiona Shaw synes lidet overbevisende som par, men veteranen John Standing er skøn som deres gamle butler. Der er også roller til flere nydelige unge talenter som f.eks. Tommy Knight, Dean Ridge og Russell Tovey.

Den boblende dialog bliver dog filmens største force, men ender også med at trætte en smule. som al intelektuel show-off gør det. Man havde heller ikke ventet et ubehageligt homofjensk portræt i en Fry-filmatisering, men fremstillingen af teatermanden, der prøver at overtale Modines rigmand til at investere i en homo-forestilling, er ikke venlig.

Heldigvis antydes mod slutningen et spirrende venskab med potentielle homo-undertoner mellem to af de medvirkende , og det redder denne film på målstregen rent moralsk.

KOLOS PÅ LERFØDDER (eller "The Hippopotamus", som den hedder i England) giver lysten til at stifte bekendtskab med andre af Frys litterære værker. Hvor ufilmisk denne film end forekommer.