-
Forside

logo logo logo

 

 

 

AT ELSKE PIA

★★★★

AT ELSKE PIA er en fiktiv fortælling udviklet på baggrund af en virkelig person. Pia er en udviklingshæmmet 62-årig kvinde, der selv spiller hovedrollen i filmen.

Hun bor på Langeland sammen med sin mor, den 84-årige Guittou, der tager sig af hende. I denne filmiske fortælling ser vi, at Guittou er ved at blive gammel, og Pia bekymrer sig over, hvad der vil ske, når hendes mor dør. Hun er bange for at blive ladt alene.

Selvom Pia aldrig har haft en kæreste, føler hun, at hun bør finde en mand at elske, som kan tage sig af hende. Da Pia møder Jens på havnen, indleder hun et roligt og uskyldigt forhold til ham uden at indse, at det efterlader hendes mor alene tilbage.

Daniel Borgman har instrueret med meget finhed, og trioen Pia Skovgaard, Céline Skovgaard og Jens Jensen fungerer ganske overbevisende i deres respektive roller.

Den fiktive form gør, at vi kan komme næsten uhyggeligt tæt på uden at forråde de medvirkende, og resulterer i en tankevækkende filmoplevelse, der sikkert vil være en øjenåbner for mange.