-
Forside

logo logo logo

 

 

 

LO AND BEHOLD

★★★★★★


Werner Herzog har tidligere lavet mesterværker som spillefilmen "Nosferatu" og diverse dokumentfilm af yderst svingende kvalitet. Denne gang forsøger hans nu ganske hæse men energiske stemme med den umiskedelige Herzog-accent at få os til at interessere os for internettets oprindelse.

Tanken er naturligvis også, at minde os om, at internettet er ude af kontrol, og det kan der bestemt være en god pointe i. Men LO AND BEHOLD hører ikke blandt Herzogs bedste, og når vi keder os det meste af tiden, er noget galt. Måske bliver de løftede pegefingre lidt for meget, og billedesiden mangler visuel prægnans. Der knævres derimod i een uendelighed, og Herzogs hang til superlativer når denne gang at blive et irritationsmoment.

Titlen LO AND BEHOLD refererer til den første computerbesked, men ellers må filmen især appellerer til fanatiske eller i al fald nørdede computerfans med historisk interesse, for filminteresserede kan næsten ikke undgå at blive skuffede, når man tager Herzogs øvrige produktion i betragtning.