MIX COPENHAGEN 30/9-9/10 2016

★★★★★☆

Så er det atter blevet tid til filmfestivalen for lesbiske, bøsser, bi’er, transer, queer og andre nysgerrige mennesker. Og atter engang bydes der på et program, der bør kunne få enhver til at savle uanset hvilke seksuel eller filmisk overbevisning, man måtte sværge til.

De fleste af filmene viser flere gange, så derfor kan det være klogt at være særlig opmærksom på de film, som kun har fået tildelt een enkelt visning.

cphculture.dk vover at anbefale 10 af de mest lovende titler – og vil desuden løbende komme med bedømmelser:

I filmen TOMCAT **** møder vi et bøssepar, der lever i et harnonisk parforhold med klassisk musik, hus og kat. Lige indtil den dag, at den ene af dem kommer til at tage livet af katten.

JONATHAN **** fremstår som et portræt af en ung fyr, der får problemer, da det viser sig, at hans døende far i virkeligheden er bøsse.

I PROMISE YOU ANARCY ***** giver et rystende portræt om kærlighedens grumme vilkår i Mexico blandt fattige skaterdrenge, der føler sig nødsaget til at sælge deres blod for at overleve.

IRRAWADDY MON AMOUR ***** tager os med til Myanmar, hvor en kær trans ønsker at stå brud, selvom militærregimet vil det anderledes i den del af Asien.

I udkanten af Taipei møder vi i THANATOS, DRUNK **** to brødre (en hetero og en homo), der begge har lidt under moderens ikke ubetydelige alkoholmisbrug. Fillmen skildrer deres fortvivlede forsøg på at komme videre.

SUMMERTIME (LA BELLE SAISON) ***** er en af festivalens absolut bedste film, en billedskøn lesbisk kærlighedshistorie med smukke franske rødder og sublimt spil af de tre bærende skuespillerinder. Den handler om en ung pige fra landet forelsker sig hovedkuls i en parisisk kvindesagsforkæmper, der forlader sin mand for pigens skyld. Men det er sin sags er konfrontere barndomshjemmet med de faktiske forhold, og da faderen får en blodprop og pigen må bestyrre gården sammen med moderen, kommer kæresteforholdet pludselig på en alvorlig prøve.

Fra Chile kommer den rørende YOU’LL NEVER BE ALONE **** om to unge fyres hemmelige forhold, der knuses af en hate crime. Filmen handler ikke kun om konsekvenserne for ofret, men også for hans far. Men den understreger samtidig vigtigheden af kærlighed og tilgivelse, hvis man skal komme videre.

Årets kontroversielle franske homofilm PARIS 05:59 *** åbner med et langvarigt sex-orgie. Det er dog en historie om personligt ansvar, for hvem har skylden, hvis en person får aids efter et orgie i en swingerklub. Er det den syge, der har pligt til at oplyse alle om sin sygdom eller er det deltagerne, der alle har pligt til at beskytte sig. Det er for at adressere denne problematik og ikke på grund af filmens karakterer eller dialog, at filmen kan ses.

Dokumentarfilmen WOMEN HE UNDRESSED lader en af Hollywoods mest benyttede kostume-designer Orry-Kelly få den synlighed han i den grad fortjener efter samarbejder med Jane Fonda, Bette Davis, Angela Lansbury m. fl.

Endelig er der den australske rugbyfilm SCRUM, der giver et noget andet bud på, hvordan man kan omgås homoseksuelle i dagligdagen.