LEGO NINJAGO – 3D

★☆☆☆☆☆

"Denne film er i så mange henseender bare for meget. For hektisk, for støjende, for ucharmerende og for åndløs.

Tre instruktører og ti manuskriptforfattere kan næppe være sundhedstegn for et enkelt projekt, og trods en vis visuel panache, så er plottet faktisk temmelig fantasiløst og med endnu et fader-søn opgør, som selv i STAR WARS forekom mere ægte.

Den nyligt Oscar-belønnede Jet Li er til lejligheden blevet dubbet af Lars Mikkelsen, der ikke har fundet det nødvendigt at lære et asiatisk sprog, for derved at kunne give rollen et væsentligt asiatisk præg.

Sprogøe-klanen er også repræsenteret på rollelisten med både Mathias og Henning, og det kan de begge godt være bekendt ligesom Susanne Breunings klare diktion forgylder enhver af de få glocer, hun er blevet tildelt.
Men ellers er 3D-filmen om Ninjago den rene tomgang, og noget som ansvarlige forældre bør skåne deres børn for.