★★★★☆☆
Jessica Nettelbladts rystende portræt af den stofafhængige Monalisa må regnes blandt de bedste dokumentarfilm om narkomani. Fordi den midt i al elendigheden også synes at rumme håb.
Svenske Jessica Nettelbladt har selv skrev, instrueret og fotograferet film, der følger Monalisa igennem otte barske år. Monalisa kan ikke tage vare på sine to børn, og hendes eneste lindring er, når hun har overskud til at lave musik og synge. Gribende er scenen, hvor hendes lille dreng synger et lille vers for hende, han selv har skrev, et vers der skriger af længsel og afsavn. Ubærligt at det at høre Monalisa tale i telefon med sit barn for at fortælle, at hun ikke kommer hjem, for hun bliver nødsaget til at tjekke ind på hospitalet, da behovet for stoffer er blevet for stort.
MONALISA skidrer også mødet med og forelskelsen i Frederik, der selv er misbruger. For en tid forekommer han og Monalisa at være gode for hinanden, men man forstår samtidig også familiens bekymring, da de flytter sammen hjemme hos Frederiks mor. En smertefuld tid følger nu – med næsten fatalt resultat. Men væk fra alle byens fristelser forekommer der alligevel at være mulighed for forandringer for Monalisa og den Fredrik, som hun venter barn med.
MONALISA STORY er en film, der med udbytte kan inddrages i undervisningen i det store folkeskoleklasser og i gymnasiet, hvor den formodentlig og forhåbentlig vil have en tiltrængt forebyggende virkning. For historien om Monalisa er alt andet end en dans på roser og afromantiserer brugen af narko på en skånsesløs og klarsynet facon.
