-
Forside

logo logo logo

 

 

 

I MORGEN

★★★★


Løftede pegefingre undgår man sjældent i dokumentarfilm om klodens tilstand - og det omfatter også Mélanie Laurent og Cyril Dions César-vinder I MORGEN ("Demain"). Alligevel forekommer den langt mere forfriskende - ja næsten opløftende - end andre beslægtede værker, fordi denne film rent faktisk indgyder håb. For på trods af diverse dommedagsprofettier om at isen smelter, voksende forurening, overbefolkning samt det kapitalistiske samfunds endelige sammenbrud, så findes der allerede folk derude, som skaber nye spor, vi kan følge, hvis vi vil klare os i fremtiden.

Noget overraskende bor nogle af dem i Danmark, og ikke mindst inden for vindenergi og cykling synes Danmark åbenbart at have anvist måder, hvorpå vi kan frigøre os fra olieselskabernes tyranni.

Vi besøger diverse små landbrug i såvel USA, England og Frankrig, hvor man blandt andet er gået væk fra energikrævende maskiner, men i stedet sår og høster manuelt. Blandt de mange tal vi overøses med, får vi heldigvis også umiddelbart nyttige oplysninger. Således vil enkelte haveejere sikkert finde det interessant, at tomatplanter og basilikum faktisk har gavn af at blive plantet tæt på hinanden - noget man aldrig ser i de såkaldte storlandbrug, hvor man løser problemer ved at sprøjte med diverse giftstoffer.

Vi lærer hvordan stort set al affald kan genanvendes - blot det sorteres og behandles ordentligt. Og vi hører, at hvis man havde hjulpet Grækenland i lokal valuta kunne have reddet landet fra dets nuværende økonomiske krise!
Lidt flere modhager ville tydeligvis have gavnet filmen som helhed, for meget postuleres og lyder simpelthen for godt til at være sandt. Vi hører uhyre lidt om de problemer, forhindringer og udfordringer, som disse mennesker rent praktisk står overfor i det daglige.

Så man bliver desværre lidt mistroisk over denne jublende optimisme, der har svært ved at finde en balance i forhold til de indledende dommedagsprofettier. Men den vitalitet, der strømmer gennem filmen, vil givet virke smittende på nogen, og i skolesammenhænge kunne filmen sikkert gøre lykke med sin naivistiske - man fristes til at sige "alternative" - tilgang til verdensøkonomien.