-
Forside

logo logo logo

 

 

 

DISORDER

★★★★

Matthias Schoenaerts hører blandt de seneste års mest skamløst sexede mandlige filmstjerner. Siden det internationale gennembrud med den belgiske Oscar-kandidat "Bullhead" har vi kunne nyde ham i bl.a. "Smagen af rust og ben", der skaffede ham Det Franske Filmakademis César-pris. Og i år har glædet os over hans på utilslørede maskulinitet i film som "Den Danske Pige" og "A Bigger Splash".

I DISORDER (også kendt som "Maryland") spiller han en hjemsendt soldat fra Afghanistan, der har svært ved at finde sig til rette, men et job som bodyguard sætter ham i forbindelse med en smuk gift kvinde og giver ham samtidig muligheden for at optræde som beskytter.

Diane Krúger kan under de rette omstændigheder være en spændende skuespillerinde (bedst som Marie Antoinette i "Les Adieux à la reine"), men denne gang bliver hun svigtet af manuskriptet, der er for længe om at fodre hende med noget substantielt at arbejde med. Matthias Schoenaert må bære filmen på sine egne skuldre, og selvom han leverer en gennemført intens præstation, så ryster han kun op med få udtryk, og derfor undgår filmen ikke at virker lidt stillestående i passager.

Instruktøren Alice Winocour får dog budskabet om omkostningerne ved at deltage i krig igennem. Hun bliver godt hjulpet af Mike Lévys interessante filmmusik, der effektivt tilfører den smukke klasssike filmmusik nogle belastende disharmonier, når problemerne for alvor trænger sig på hos filmens hovedperson.

DISORDER har tilløb til nogle politiske perspektiver, der aldrig rigtig folder sig ud, og i sidste ende ender den som en noget aparte kærlighedsfilm: Gudskelov mere raffineret end "The Bodyguard" - men også uden sangene!