ZIRKUS

★★★★★☆

Allerede ved ankomsten til Riddersalen (via den trappe som Asta Nielsen gjorde verdensberømt i 1910 med filmen "Afgrunden") bliver vi mødt af boblende kostumeklædte mennesker, der straks får os til at føle os som del af en anden tid. Og det så er den skønne rapkæftede pige, der går rundt i salen og sælger diverse lakridser – naturligvis i klassisk indpakning – så har Zirkus-holdet sans for detaljen. Sangteksterne – på engelsk ligesom resten af forestillingen – finder man i programavisen, der som vi kender det fra "Ørkenens sønner" er layout’et som et gammelt dagblad. i dette tilfælde "Inside Story".

På scenen venter der også en overdådig oplevelse. For hvornår har man sidst set en forsanger, 12 velklædte musikere med instrumenter, fem struttende dansepiger, en hyggelig bar ved navn "Glittering Star" og forenden af et damplokomotiv, der på passende steder bidrager med atmosfæregivende røg? Og så samtidig!!!

Aftenen vært fortæller den mildest talt utroligt beretning om illusionisten Jean Jacquel Le Mage. Forsvundne verdensledere, lyserøde elefanter, en fredshær samt en tre-benet hund er blot nogle af de forunderlige ingredienser i denne fortryllende og temmelig uforstålige beretning, der kæder forestillingens sange sammen.

Nijas-Ørnbak Fjelmose, der tilmed også har instrueret, skrevet og komponeret hele molevitten på imponerende vis, synger med både saft og kraft. Fejlmose er velnok som udgangspunkt mere entertainer end skuespiller, finest når han fra scenekanten med barnlig uskyld og drømmende blik beder gud om en lille kasse til sit legetøj. Her får vi også et lille pause fra det højlydte og sorthumoristiske, som dominerer forestillingen.

Han bakkes storslået op hele vejen af et uhyre velspillende, veloplagt og tilpas gakket swingorkester, og man glæder sig aftenen igennem over den opfindsomme instrumentering, der omfatter alt fra banjo og klarinet til ukulele og kokosnødder!

ZIRKUS bliver derfor en ganske overvælende og heldigvis kun en smule udmattende oplevelse, som man ikke ville have undværet.