Der er nu noget over at se gamle film på et stort lærred, ikke mindst i københavnerbiografen Dagmar Teatret. Her vrimler med store flotte plakater fra danske film som “Adam og Eva” og “Kongeligt besøg”, begge instrueret af Erik Balling, samt Gabriel Axels “En kvinde er overflødig” med Clara Pontoppidan i en Bodil-belønnet præstation.
Denne aften gælder det dog Victor Flemings filmklassiker TROLDMANDEN FRA OZ fra 1939, der stadig regnes for det største filmår nogensinde. Det var nemlig det år, at John Ford instruerede “Dilligencen” (“Stagecoach”) med John Wayne. Robert Donat fik en velfortjent Oscar for sit livs rolle i “Farvel, Mr. Chips” overfor den nye stjerne Greer Garson, Irene Dunne og Charles Boyer havde en uforglemmelig romance i den bedste udgave af “Love Affair” og Bette Davis udspillede både Humphrey Bogart og Ronald Reagan i den begavede tåreperser “Sejr over mørket” (“Dark Victory”).
Årets film blev naturligvis “Borte med blæsten”, hvor Vivien Leighs Scarlett ikke bare formåede at betage Clark Gable og resten af verden, men også vandt sin første Oscar.
Victor Flemings andet hit dette år, TROLDMANDEN FRA OZ, blev dog ikke glemt. Lille uforglemmelige Judy Garland fik nemlig en såkaldt baby-Oscar for årets bedste børne-præstation som den lille Dorothy, der blandt andet sang “Over the Rainbow”, der også belønnet med en Oscar. Ved en afstemning blandt Det Amerikanske Filminstituts medlemmer mange år senere blevet “Over the Rainbow” tilmed kåret som alletiders bedste filmsang.
I Dagmar Teatret blev vi sågar forkælet med en liveudgave af sangen inden filmen, så vi alle kunne nynne eller synge med, så vi ikke forstyrrede den originale version i filmen.
Filmens eventyrlige univers holder stadig i dag, og dens raffinerede skift mellem sort/hvid og farvefilm samt diverse specielle effekter var forud for sin tid. Når man så samtidig bliver forkælet med farverige drinks af Pelle og de andre vakse tjenere i den galla-udsmykkede biograf, så kan man slet ikke undgå at komme i god stemning.
Man må derfor håbe, at Dagmar Teatret og andre biografer snart laver lignende arrangementer, så det ikke kun er film fra 70’erne og fremefter, der får en chance i biograferne.
