M. Night Shyamalan, der ikke har lavet en god film siden gennembrudsgyseren “Den sjette sans”, forsøger sig denne gang med en art spændingsfilm, hvor det meste af handlingen udspiller sig til en koncert med teenageidolet Lady Raven. Hun spilles af instruktørens egen datter Saleka Shyamalan, der er bedst i koncert-indslagene.
Til koncerten er også familiefaderen Cooper, der har forkælet sin lille datter med koncertbilletter til hendes store idol. Men vi mærker gradvist, at der er noget på færre under koncerten, hvor det vrimler med politi. Man har nemlig mistanke om, at seriemorderen “Slagteren” er i området og at Lady Raven kan være hans næste offer.
Josh Hartnett, som er blevet en bedre skuespillere med årene, er faktisk ok som Cooper, der sammen med sin datter pludselig hvirvles ind i den dramatiske historie.
Som verdenshistoriens måske ældste sikkerhedsvagt får den tidligere barnestjerne, 78-årige Hayley Mills, et højest uventet comeback. Hayley Mills er datter af Oscar-vinderen John Mills (for David Leans “Ryan’s Daughter”) og Hayley Mills modtog selv en såkaldt baby-Oscar som årets barneskuespiller i 1961 for Disney-filmen “Pollyanna”, men allerede i 1959 blev hun belønnet med en sølvbjørn på Berlin-festivalen for gennembrudsfilmen “Hun så det”.
Hendes allerbedste film er dog Bryan Forbes’ magiske “Den gådefulde fremmede” (“Whistle Down the Wind”). Filmen indbragte hende en Bafta-nominering som årets britiske skuespillerinde i 1962 i et blændende samspil med titelrolleindehaveren Alan Bates, en undsluppet straffefange, som den lille pige og hendes lillebror forveksler med Jesus.
Men selv Hayley Mills kan ikke redde TRAP, hvis historie forekommer mere og mere utroværdig. Der lægges naturligvis op til en to’er – men det er der bestemt ingen grund til. Man håber blot, at Hayley Mills når at få andre roller i bedre film, inden karrieren definitivt er slut.
