★★★★★☆
Abelone Koppel, der skrev den både festlige og tankevækkende "Leppe Love", bekræfter sin position som en af vore mest lovende nye dramatikere med forestillingen TØRST på Får302 i Nyhavn. Her behandler hun i et poetisk billedsprog selve sorgen ved at miste sin elskede.
Med iscenesætteren Maria Kjærgaard-Sunesen som lydhør formidler bliver vi vidner til en sart kammerspil om en datter, der kæmper for at nå ind til den mor, der er låst fast og næsten dehydreret af sorg. Vi oplever moderens møder med den afdøde mand i en stue fyldt med vandglas, som datteren har stillet i et desperat forsøg på at få moderen til indtage lidt livgivende væske. Men sorgen er hjemløs kærlighed, og først når man kan dele den med andre, kan den lindres.
Nanna Skaarup Voss virker lige lovlig lillepiget som datteren, men navnet "lille" indikerer også, at det er en rolle, datteren måske er blevet fastholdt i af moderen, der synes at have svært ved at takle forandringer. Benjamin Boe Rasmussen er en dejlig jordnær skuespiller, og dermed helt rigtig til at illudere den afdøde mand.
Men forestillingen er og bliver Benedikte Hansens. Hun er ikke blevet forkælet med de rigtige roller de sidste par år, men vi ved fra præstationer i forestillinger som "Engle i Amerika" og "Akvariefuglen". at den vemodige smerte er en del af hendes dramatiske væsen. På Teatret Får302 får hun endelig en opgave, hvor hun for alvor kan og tør lukke op for smerten, og indsatsen må rangere blandt karrierens fineste.
TØRST varer kun en times tid, men dens dybe efterklage runger i bevidstheden længe efter.
