Med THE SWEET EAST forsøger Sean Price Williams at skabe en moderne road movie om en en ung pige ved navn Lilian på dannelsesrejse fra South Carolina til South Carolina til Washington D. C. Ligesom rejse blive også filmen en ujævn affære, men hun møder en trio af ret specielle mænd på turen, hvilket hjælper på underholdningsværdien.
Talia Ryder, der fik et gennembrud i Independent-filmen “Never Rarely Sometimes Always”, virker ikke helt så fængende denne gang, men hun falder heller ikke igennem.
Den tidligere pornoskuespiller Simon Rex er ret okay som den modne fyr, hun prøver at lokke i forfald, og Earl Cave forekommer også velplaceret som den lidt bøvede fyr, som hun er sammen med i starten.
Sjovest af alle er dog Jacob Elordi, der spillede Elvis i filmen om “Pricilla”. Han havde også sin andel i, at “Saltburn” blev en af sidste års mest seværdige film, der dog endnu ikke har fået en chance i de danske biografer. I THE SWEET EAST agerer Jacob Elordi med befriende selvironi en filmfrikadelle, der pludselig skal spille sammen med Lilian i et værk af mere tvivlsom kvalitet end THE SWEET EAST.
Man kan ikke nægte, at THE SWEET EAST har en skæv og skør humor, som i perioder virker forfriskende, men den er bare ikke helt så god, som den burde være.