★★★★☆☆
Matthew Paige Damon alias Matt Damon havner alene på Mars i Ridley Scotts seneste Sci-Fi eventyr THE MARTIAN. Og hvem vil ikke gerne redde Matt Damon? Vor tids Robert Redford kan naturligvis få amerikanere og kinesere til at samarbejde i rummet, og man aner verdensfred forude.
Ridley Scotts tekniske håndelag fornægter sig heller ikke denne gang, og manifesterer sig bla ndt andet i filmens billeder, som Dariusz Wolski er ansvarlig for og som meget vel kan udløse en Oscar-nominering.
I sidste ende forføres vi dog af den stærke menneskelige historie, som Matt Damon låner hele sin integritet og soberhed til. Selvom han bestemt ikke er forsømt i Oscar-sammenhænge, kan han sagtens komme i betragtning til en nominering næste år. De kvindelige karakterer forekommer mindre interessante på trods af, at Ridley Scott har kunnet besætte dem med populære skuespillerinder som Jessica Chastain, Kate Mara og Kristen Wiig. Bedre går det for mændene – især Chiwetel Ejiofor ("12 Years A Slave") og den unge Donald Glover.
THE MARTIAN skal nok få kasseapperaterne til at klinge også i de danske biografer, for den besider elementær spænding – ikke mindst i de sidste tredjedel. der kulminerer i en vild – og næppe helt troværdig slut. Man kan fristes til at kalde den lovlig amerikansk – men er nu også en lille smule kinesisk.