THE CROW

★★☆☆☆☆

Rupert Sanders står bag en række prisbelønnede reklamefilm, men han har endnu til gode at instruere en vellykket spillefilm.

THE CROW er en genindspilning af Alex Proyas filmatisering af James O’Barrs såkaldte grafiske roman, og Rupert Sanders forsøger at give materialet med dybde end det kan bære.

Den første THE CROW-film fik for ca. 30 år siden en form for kultstatus med Brandon Lee i hovedrollen. Bill Skarsgård forsøger ihærdigt at gøre ham kunsten efter overfor FKA twigs, og en vis karisma kan man ikke fratage den attraktive duo.

Men Skarsgård, der ellers er et dynamisk talent, ejer tydeligvis ikke evnen til at læse et manuskript , og er på rekordtid havnet i gysersumpen, hvor selv en lovende skuespiller kan risikere at ende sin karriere.