Den islandske filminstruktør Asa Helga Hjörleifsdottir fik en form for gennembrud med sit betagende velspillede kærlighedsdrama “Brevet fra Helga”. Nu er hun tilbage med en lille fin film om den mutte men rebelske pige Sól, der i en alder af 9 år sendes til en fjern egn for at blive passet af slægtninge.
Pigen foretrækker egentlig at passe sig selv, men drages mod Jón, en ung mand, der hjælper til på gården. Men landmandens datter har et godt øje til Jón, der også selv har drifter, så Sól prøver at finde sin plads i en følsom verden, samtidig med at hun er ved at udvikle sig fra barn til voksen.
Den vilde natur afspejler den indre vildskab, man også finder i den smukke del af Island, og SVANEN (“Svanurinn”) er også historien om den grimme ælling, der længes efter at blive smuk.
Der spilles godt i alle roller, men især Gríma Valsdóttir gør indtryk som pigen Sól med det svære sind og den sarte sjæl. Nævnes bor også Ingvar Sigurdsson, der vandt en Bodil for sin birolle i det dansk-islandske drama “Vanskabte Land”, og som med præstationer i film som “Universets engle”, “Om heste og mænd”, “Sparrows” og “En hvid, hvid dag” fremstår som Islands førende mandlige filmskuespiller. I SVANEN spiller han en mand, der har haft en barsk opvækst, hvilket præger hans relationer til andre mennesker.
SVANEN er egentlig en stilfærdig men dybtfølt film, som kryber ind under huden på tilskuerne, og som rumsterer i både hjerte og hjerne længe efter, at man har forladt biografen.
