OLSENBANDEN PÅ DYBT VAND

★★★☆☆☆

Vi savner ikke 3D-effekterne i den anden animationsfilm om den tossede Olsen-trio bestående af Egon, Benny og Kjeld. Til gengæld synes handlingen at være mere inspireret af James Bond end Olsenbanden. Man forstår godt lysten til i højere grad at udnytte tegnefilmens muligheder i historien, men det går altså lidt ud over filmens grundtone.

Dynamit-Harry og hans øldrikkeri har fået rigeligt med plads i denne børnefilm, og vokalt virker resultatet en anelse mere sjusket end sidst. Bedst er stadig Annette Heicks Yvonne, og blandt de nye stemmer glæder man sig især over Søs Egelinds i rollen som tysk krokodille-træner med skøn accent.

Jørgen Lerdam instruerer kyndigt men uden personlighed, og det er ellers lige hvad denne film mangler for at sprudle.