THE GRANDMASTER

★★★☆☆☆

Navnet Wong Kar Wai har altid været garant for æstetisk lækre og fornyende film. Hans seneste værk, THE GRANDMASTER, virker derfor overraskende konventionel, selvom den naturligvis stadig fremstår som en visuel lækkerbisken. Tony Leung ("Happy Together" og Ziyi Zhang ("Vejen hjem") udgør et attraktivt men også sært unærværende hovedrollepar. Leung aggerer Ip Man, Kung Fu-stjernen Bruce Lees berømmede læremester, der får kam til sin hår, da han møder Gong Er (Ziyi Zhang), enearvingen til en livsfarlig kampsportteknik.

Wor Kar Wai har kælet for tidsbilledet og fotografen Philippe Le Sourd går på opdagelse i skuespillernes ansigter. Ikke mindst mod slutningen løfter filmen sig via et billedmæssigt overskud og flere følelser fra skuespillernes side. Selvom THE GRANDMASTER varer over to timer, har vi dog kedet os lidt undervjes, men heldigvis ikke mere end, at vi hænger nogenlunde på.