REVYPERLER 2013

★★★★★☆

Det kan næppe undre, at forestillingen REVYPERLER, der netop er rykket ind i Tivolis Glassal, har sæsonens bedste
revytekster. For Tommy Kenter og co. dykker atter engang ned i den danske revyskat, og det forstår man godt. For vi blir mindet om, hvor meget mere end fjollet komik en god revytekst kan være.

Så hjælper det også, at man har et hold, der kan servere varen. Max Hansen slår gækken an som oldingen, der skal ha’ en lille ny…robot til at gøre rent.

Snart bliver det Anne Herdorfs tur til at prøve kræfter med Elga Olgas glansnummer “Solitudevej” 60 år efter den så dagens lys i Cirkusrevyen. Anne Herdorf får virkelig Poetens vidunderlige tekst til at stråle, så selv Elga Olga ville have
overgivet sig.

“Uldbaren” giver primært kostumieren Madeleine Ludvigsen mulighed for at klæde Tommy Kenter ud i et overdådig mængde uldtøj i uhyggelige farver. Men Tommy Kenter får af den kloge instruktør – ham selv – lejlighed til at vise sit værd af instruktøren i en variation over Epes Nikkelej, for hvem det meste ikke nyttede noget. Og selvom han ret beset har for mange sange med fra “De Små Synger”, så ville man i al fald nødigt have undværet hans tragiske udlægning af “Oles nye autobil” m. fl.

Max Hansens fornemme udgave af “Sagt op” vidner om et skuespillertalent i fortsat udvikling og viser sammen med
fuldemands-monologen “Undskyld jeg forstyrrer”, hvor stort et register, han idag råder over. Farmand, der også hed Max og selv var en skattet revykunstner og tillige chef for Tivoli-revyen, ville givet have været stolt!

Gunvor Reynberg svigtes lidt i første akt, men i anden akten får hun to fremragende Arvid Müller-tekster bl.a. Arvid Müllers Chaplin-vise “Med hat og med stok”, som Marguerite Viby forgyldte i sin tid. Reynberg leverer dem dygtigt, men desværre uden den fornødne charme.

Charme har derimod Tommy Kenter og Max Hansen. når de deler Osvald Helmuth-klassikeren “Konen, Kællingen, Madammen”, mens det går knapt så godt med “Guldfisken”, der også har en svagere tekst.

Anne Herdorf får heldigvis også lov til at åbenbare sin dejlige røst, og fører an i “Drøm det mens i endnu kan”. “Ses vi mon
til næste år ?” spørger holdet, og et stormende bifald er svar nok. Man frygter dog, at den nye Tivoli-revy kommer til at
fylde så meget, at det bliver svært at få plads. Men REVYPERLER skal der altså være plads til!