METEORA

★★★★☆☆

Græsk-Columbianske Spiros Stathoulopoulos har med METEORA skabt en film, der i den grad vil dele vandene. Mange vil sikkert opleve det som langsom kvælning at tilbringe 82 minutter i en næsten dialogfri film blandt eremitter, nonner og munke.

Men forhåbentlig vil flere forstå at sætte pris på den sunde sjælelige rejse, det også kan være at tage til toppen af sandstensmonolitterne i det centrale Grækenland, hvor man finder Metéora-klosterne.

Her er en ro og en skønhed, som overvælder, men også en skrigende ensomhed, der ikke bliver mindre, da en ung nonne og en ung munk forelsker sig i hinanden.

En tilsyneladende banal kærlighedshistorie – men med såvel mulighed som risiko for livsændrende konsekvenser. Hvad gør METEORA til noget ganske særligt, er samspillet med den fiktive kærlighedshistorie og de animerede afsnit, der synes inspireret af urgamle vægmalerier.

De sjælelige kvaler, som følger med kærligheden, skildres nøgternt, men selve konfrontationen undgås her i modsætning til Ulrich Seidels mesterlige TRO. Men det afholder ikke METEORA fra at være en sjælden åndelig oplevelse.