★★★★★☆
Københavnerne har fået sig en sommerbegivenhed, der i løbet af 9 år er blevet et tilløbsstykke udover det sædvanlige à la Grønnegård Teatrets Moliere-forestillinger. Det forstår man sandelig også godt, for ikke bare omgivelserne – den
smukke runde søjlerige politigård – men også selve produktet er i top.
Manden bag er da også Tim Rushton, der sidste år modtog
Reumert-juryens største æresbevisning for sin enestående
indsats for moderne dans igennem en årrække.
Programmet er også denne gang en pirrende blanding af gammelt og nyt:
Ida Prætorius og Andreas Kaas dansede nydeligt i "Traditional", der som navnet indikerer krævede en ret klassisk dansestil. Den prisbelønnede koreograf, den dyriske Alessandro Sousa Pereira, blev også aftenens stjerne på dansegulvet bl.a i Tim Rushtons opfindsomme "Syrinx".
Efter pausen var mørket så småt faldet på, og pludselig kunne der trylles med lyset. Koreografen Fabio Liberti bød sine kvindelige dansere store tekniske udfordringer med diverse stakato-bevægelser, og resultatet imponerede mere end det bevægede.
Rørte blev vi derimod af svenske Örjan Anderssons dybtfølte "Red" og den israelske koreograf Idan Sharabis stilfærdigt lidenskabelige par-dans.
Den flotte brasilianer Alessandro Sousa Pereira var heldigvis
tilbage i forestillingens vitale finale, et uddrag af Tim Rushtons "End of Loneliness", og trykkede den virkelig af – godt støttet af det dynamiske og præcise ensemble.
COPENHAGEN SUMMER DANCE byder med andre ord ikke blot på en medrivende forestilling. Man formår også at nå ud til et publikum, der ikke normalt ville dyrke moderne dans. De lange køer foran indgangen vidner om en folkelighed, som den moderne dans herhjemme bestemt ikke er forvænt med, og eneste anke må være, at COPENHAGEN SUMMER DANCE ligger oven i Bellevue Teatrets årlige ballet-program. Det burde være muligt at samarbejde mht datoer – gerne flere -, hvor man ikke overlapper hinanden.
