★★★★★☆
Rufus Wainwright gav en af sine værste koncerter i København, men det er heldigvis mange år siden. Stedet var på Café Rust og to af gæsterne meddelte ham smilende bagefter: "Du var rædselsfuld".
Det var der næppe nogen, der sagde efter Rufus Wainwrights koncert i Tivolis Koncertsal at dømme efter de stående ovationer, der væltede imod ham.
Stemmen havde en varme og en glød, hvadenten han sang andres eller egne sange. Hans udgave af Leonard Cohens "Hallelujah" stod ikke tilbage for originalen eller for den sags skyld Peter Jöbacks, men understegede primært hvor skøn sangen var. Og det er måske det fineste kompliment, man kan give Rufus Wainwright: At han formår at skrue ned for egoet og lade den pågældende sang folde sig ud.
Kendte man ikke alle sangene i forvejen, kunne man godt gå glip af enkelte ord, og hverken Rufus Wainwright eller Tivoli
gjorde meget ud af at formidle selve repertoire-udvalget denne aften.
Musikalt klarede han sig med sit klaver og et par guitarer inkl en "Hello Kitty"-guitar – for vi var jo i Tivoli! En italiensk pianist tog over ved klaveret, da tiden var kommet til et potpouri af franske sange – herunder flere skrevet af
andre talentfulde medlemmer af Wainwright-familien samt en enkel af Serge Gainsbourg.
Hovedparten af de øvirge sange – der bl.a. omfattede Wainwright-favoritter som "California" og "Going to Town" – blev leveret i fuld tillid til, at vi alle kendte dem. Og var der en affekteret blaserthed at spore enkelte steder, så blev den heldigvis punkteret af Rufus Wainwrights klædelige selvironi og diskrete sceniske væsen.
Koncertens store magiske øjeblik indtraf til allersidst hvor den kanadiske sanger vendte tilbage til de franske chansons, nærmere bestemt "Complainte de la Butte" fra "Moulin Rouge". Et enkelt klaverarrangement ledsagede hans rene klare sang, og vi forlod koncertsalen med et næsten saligt smil på læben.
