THE LONE RANGER

★★★★★☆

Glem alt om Superman og alle de øvrige sci-fi film, vi bedøves med i øjeblikket. Sommerens store underholdningsfilm hedder THE LONE RANGER og er opkaldt efter en næsten mytisk figur, som er kendt og elsket i hele USA.

Selvom THE LONE RANGER i Europa primært huskes som tegneserie og i dukkeform, så startede han faktisk som hørespil i 1933. Senere fulgte så både TV-serier og film om den maskerede Texas Ranger, der sammen med sin tro følgesvend, indianeren Tonto, kæmper for retfærdighed.

Disney-studioernes ledelse har kigget dybt i pengekasserne for at gøre dette til den hidtil bedste film om THE LONE RANGER, og det kan heldigvis ses på lærredet. Instruktøren Gore Verbinski har kælet for produktionen – ligefra flotte kulisser og ødsle kostumer til kostbare kamerature og vilde effekter.

Fotografen Bojan Bazelli indfanger den storslåede amerikanske natur, så vi ikke på noget tidspunkt savner 3D – ja, faktisk hører THE LONE RANGER blandt årets mest visuelt overdådige storfilm. Ikke mindst de forrygende jagtsekvenser efter og ombord på et tog til tonerne af den maskerede rytters kendingsmelodi, "Wilhelm Tell".

Armie Hammer har den rette kækhed til titelrollen, men gang på gang stjæler Johnny Depp billedet som Tonto. Depps fåmælte men langt fra tavse indianer er muligvis i familie med hans Jack Sparrow fra diverse pirat-film, men faktisk spiller Depp mere afdæmpet og kontrolleret i THE LONE RANGER. Hvert et blik og hver en bemærkning falder med sublim præcision.

THE LONE RANGER og især Tonto har fået opdateret myterne – hvilket nok vil støde fans af originalerne – men unægteligt gør karaktererne sjovere og mere tidsvarende. Her er opdateringerne sket med respekt for genren – modsat f.eks. den modernisering som Sherlock Holmes-myten har været udsat for i et par Robert Downey Jr.-film.

THE LONE RANGER byder på træfsikkert birollespil af James Badge Dale og Ruth Wilson som maskemandens bror og svigerinde, mens den sympatiske Tom Wilkinson denne gang udfylder en skurkerolle. Skæggest er dog Helena Bonham Carter som glædespige med fut i benet.

Eneste alvorlige minus er filmens længde på ca. to en halv time. Det kan vise sig at være for længe selv for de store børn, der også synes at være målgruppen. Men på den anden side så holdt ungerne ud til både "Harry Potter" og "Ringenes Herre", så måske man også skulle gøre forsøget med THE LONE RANGER ?

Det bliver under alle omstændigheder spændende at se om THE LONE RANGER for alvor vil øge interessen herhjemme for denne udprægede amerikanske figur på samme måde som Steven Spielbergs første animationsfilm endelig gjorde Herges belgiske reporter Tintin berømt i Amerika.