★★★★☆☆
Advarsel! Denne forestilling kan være farlig for krakilske Mozart-elskere at se. For ligesom Milos Forman tog sig nogle betydelige dramatiske friheder i sin Amadeus-film, så tillader Nikolaj Cederholm sig nogle voldsomme musikalske friheder i forhold til Mozarts musik.
Faktisk kan det være svært for selv erfarne Mozart-fans at genkende alle temaerne i de radikale ny-bearbejdninger de her udsættes for. 0g man kan da også diskutere, om Cederholm er gået for langt.
Men at der er kommet et brag af en forestilling ud af mødet mellem gamle og nye musiktraditoner synes hævet over enhver tvivl. For de medvirkende forstår virkelig at trykke den af indenfor vidt forskellige musikalske rammer: Vi får Mozart i country-bearbejdelse, Mozart som torch song, Mozart a la David Bowie, og Mozart som fuglesang for bare at nævne nogle. Mod slutningen er det ved at blive for meget med zombies og heavy metal, men heldigvis synger Lotte Andersen en smuk ballade til allersidst, som hun gjorde det i Gasolin, den første af Cederholms teaterkoncerter.
Ellers er det især Mark Linn og multitalentet Rikke Bilde, der tar stikkene hjem, selvom hele holdet på sin vis er glimrende. Man kommer muligvis lettere til at kede sig til en teaterkoncert end til en musical, hvor en fremadskridende handling i al fald sikre en elementær spænding, men ikke på Betty Nansen Teatret. Her bombarderes vores sanser med opfindsomme visuelle udtryk, imens Mozarts musikalske temaer får nyt liv. Så uanset om man er bekymret for, om denne form for musikteater er tomme kalorier, så er forestillingen – på dens egne præmisser – temmelig vellykket.
