TALENTTYVEN
★★★☆☆☆
Komikeren Jonatan Spang har i de senere år arbejdet ihærdigt på at udvide sit CV. Efter en skuespilleruddannelse på Aarhus Teater og blandt meget andet en kort periode i direktørstolen på Nørrebro Teater, kan han p.t. opleves i en alvorlig rolle i tredje omgang af TV-serien "Forbrydelsen". Og sørme om han ikke nu debuterer som instruktør og medforfatter af spillefilmskomedien "Talenttyven".
Man bør rose Spang og hans medforfatter Mette Heeno for at forsøge at fortælle en lidt anderledes historie indenfor den traditionelle komediegenre. Vi følger den fallerede boyband-sanger Mark efter at det går op for ham, at det faktisk er hans kæreste Laura, der har talent. Det lykedes dog Mark via en såkaldt talentskanner at stjæle hendes talent, således at hun ikke længere kan opfinde noget fornuftigt samtidig med, at han endelig kan skrive et pophit.
Inspirationen synes at være kommet fra Hollywood-film som "Big" og "Switch", men "Talenttyven" vil også gerne være en mere moderne film om kønsroller. Desværre virker historien simpelthen for kunstig og fjollet til, at man stiger på, men man kan sagtens finde en del af glæde sig over alligevel. Feks. sidder filmens sange lige i skabet som præcise parodier på diverse gode og dårlige boybands.
Casper Crump får givet Mark en godmodig charme, som gør at vi hepper på ham trods en i grunden uhyrlig opførsel, og så har Casper Crump en glimrende sangstemme, der gør Crump oplagt også til musical-roller i de kommende år. Mille Lehfeldt kæmper ligesom i TV-serien "Lykke", hvor hun iøvrigt også spillede overfor Crump, med at tilføre sin figur sødme, men får dog spillet sig til det meste i rollen. Frank Hvam er den af de mange medvirkende stand-up’ere, der slipper bedst fra sin medvirken som Lauras mildest talt groteske chef, mens Birthe Neumann har fået tildelt nogle bizarre replikker som Lauras parfikserede mor.
Jonatan Spangs instruktørdebut virker jævnt underholdende, og nogen fiasko kan man derfor ikke kalde filmen. Men man forlader unægteligt biografen en smule skuffet, selvom slutscenen heldigvis efterlader et lille skævt smil på læben.
Ekstramaterialet byder på filmens festlige musikvideoer og bloopers, hvor man bl.a. må stille spørgsmåltegn ved Birthe Neumanns ædruelighed under en enkel optagelse. Endelig får vi også en hyperaktive Spang og en cool tilbagelænet Crump, der kommenterer hele filmen.
