★★★☆☆☆
Annette K Olesen regnes med rette for en af Danmarks bedste instruktører, tænk bare på film som "Små ulykker", "Forbrydelser" og den urimeligt oversete 1:1. Hun sidder da også i TV2s bestyrelse, og det er da også TV2, der er medproducent på filmen, en slags genindspilning af 70er-krimien "Skytten", hvis eneste kvaliteter bestod i en god historie og Jens Okking.
Kim Bodnia forekommer at være et godt valg til rollen som terroristen med grøn ideologi, men han savner denne gang Jens Okkings intencitet, hvilket går en del udover spændingen. Til gengæld er Trine Dyrholm som altid nærværende – denne gang som journalistpigen, der sætter sin adoption af et lille barn i fare efter et mislykket forsøg i TV på at forklare terrorhandlinger. Men faren ved at være Danmarks førende filmskuespillerinde p.t er, at vi efterhånden synes vi ved hvad hun kan, selvom spillet foregår på et højt niveau. Og når Nikolaj Lie Kaas så også tropper op – som udenrigsminister – så spørger man sig selv, om lidt flere overraskelser i rollebesætningen ikke kunne have gjort det endelig resulatet mindre forudsigeligt ? Ved at fokusere på den kvindelige journalists rolle i en stor politiske intrige kommer vi næsten for tæt på TV-serien "Borgen", som Olesen iøvrigt også har instrueret en del afsnit af.
Men Åke Sandbergs manuskript til denne udgave af SKYTTEN vinder ikke ved sammenligning, og et par replikker jappes desværre, så man ikke kan høre dem ordenligt, hvilket ikke synes at være lydmandens skyld alene.
Flere uhyrligheder i handlingen kunne desuden være undgået ved mere research. Således forekommer det komplet utroværdigt i en tid, hvor alle aviser kæmper med økonominen, at en redaktør skulle finde på at betale en medarbejders førsteklasses billet til Calcutta – til privat formål! Og selvom vor heltinde bliver tilbageholdt af P.E.T. i lufthavnen som terrormistænkt, så skygger de hverken hende eller hendes bil umiddelbart efter. Og sørme om hun ikke uden kikkert og omgivet af en kolosal menneskemængde pludselig får øje på skytten i et højhus, mens politiet og P.E.T. trods stort mandskab og udstyr igen sover i timen.
Det bør dog slås fast, at Olesens SKYTTEN er teknisk bedre end originalen – Ikke mindst Rasmus Videbæks fotograferinger hæver sig langt over det gennemsnitlige.Så meget desto større grund er der til at ærge sig over, at ingen greb ind i tide.
Et par replikker jappes desværre, så man ikke kan høre dem ordenligt, og det synes ikke at være lydmandens skyld alene. SKYTTEN.
