★★★★★☆
Hvor er det dejligt at opleve Sanne Salomonsen tilbage i teatersammenhæng – og med både stemme og scenisk nærvær. Det gør afgjort Østre Gasværks opsætning af HAIR mere autentisk, for fruen medvirkede jo i den danske førsteudgave. Men måske skulle man alligevel have begrænset hendes medvirken til intro og afslutning, for det er som om instruktøren Kenneth Kreutzmann ikke rigtig ved, hvad han skal stille op med hende undervejs.
Det unge hold fremstår også uden hende som et sandt overflødighedshorn af talent – anført af Tim Schou, der får bevist, at selv Grand Prix-vindere kan synge. Simon Stenspil slår fast, at søster Cecilie (Det Kongelige Teaters "My Fair Lady") bestemt ikke er den eneste i familien med sans for musical-genren ligesom Simone Cameron og Anne Sofie Steen viser, at sangtalent vitterligt kan gå i arv. Men også Jean Michel, Sebastian H. Aagaard-William, Teit Samsø, Sara Broberg, Sara Viktoria og en lang række andre fortjener ros for deres vitale musikalske bidrag til forestillingen.
Rent dramatisk kommer denne HAIR nok ikke helt i mål, det er som om, at netop den nostalgiske distance gør det sværere at tage den i forevejen spinkle historie om Vietnam-krigens gru alvorligt, og det bliver ikke nemmere, når samtlige hippier trods passende hår og påklædning virker ligeså veltrænede som aspiranter til Paradise Hotel.
Frigjortheden bliver desuden et nummer, når lyset skal dæmpes, mens tæpper og tøj skygger for den nøgne sandhed. Først til allersidst løser man lidt op for den nye tids bonerthed, og ender med at byde publikum op til dans. En vovet satsning fra
Kreutzmanns side, som heldigvis bærer frugt. For hvem kan sige nej til en dans med de dejlige mennesker, som overvinder alle ens forbehold mht. mere dybde og indhold, og gør HAIR til een stor folkelig succes.
