★★★★★☆
Bag den noget mærkværdige titel gemmer der sig en dybt bevægende kærlighedshistorie, der får ekstra autencitet fordi den kan fortælles i dokumentarfilm-sammenhæng.
Vi er i Sydkorea, hvor vi træffer en blind og næsten døv mand og hans kæreste, der også har sit at slås med, eftersom hun er dværg.
Vi følger parret i deres hverdag, hvor blot det at få sat en ny pære i loften kan være en langsommelig proces. Men vi får også indsigt i, ja ligefrem fornemmelse af, det ganske særlige poetiske univers, de to elskende kan mødes i.
Ved hjælp af hænderne kan de kommunikere, og i den blinde og delvis døve mand, banker der tydeligvis et digterhjerte. For ham er bølgernes skvulp et tegn på at havet danser, og han opfatter sig selv som en astronaut udenfor tid og rum.
Sammen har de tydeligvis fået aktive rige liv, som andre handikappede må misunde dem.
Man kan kun håbe, at publikum vil finde vej til Cinemateket, for det er de færreste film i det normale biografrepertoire, der har sammen evne til at krybe helt ind under huden – i retning mod hjertekulen.
