★★★★★☆
Der er noget heroisk over det lille teater FÅR302, så selvfølgelig er det her, man skal opleve et storslået drama om den rebelske gladiator Spartacus. Man får det utroligste ud af ingenting, og 5 arkitektlamper kan både sætte fokus på den talende senator og kaste lys over hele Syditalien.
På scenografen Lea Bourrows’ gigantisk landkort fyldt med overraskelser følger vi slagets gang, og bliver samtidig vidne til en sprudlende teaterleg iscenesat af Frode Gulbrandsen og forfattet af Anna Bro.
Lars Topp Thomsen illuderer fint som en stærk og sårbar Spartacus, og Morten Burian veksler flot mellem at være lyrisk troubadour, lavstammet talehæmmet far og tyranisk slaveejer. Helt skøn er Birgitte Prins, som spartacus’ ven, undertrykt slave, lille pige med mere… Hun og de øvrige leverer løbende tørre kommentarer til handlingen og de roller de spiller, hvilket giver JEG ER SPARTACUS en ganske særlig dynamik.
Skulle man kritisere noget må det blive lydniveauet, for det kan ikke nægtes, at JEG ER SPARTACUS spilles af tre højtråbende skuespillere. Men på den anden side er Spartacus næppe kommet hviskende ti sine sejre og den veloplagte trio i Nyhavn har oftest gode grunde til at råbe. Vi andre nøjes med at klappe.
