DØDEN OG PIGEN I + II,

SNEHVIDE + TORNEROSE

★★☆☆☆☆

På Husets Teater har man på sympatisk vis budt Mille Maria
Dalsgaard og Emanuele Peters indenfor. To unge skuespillere, der har påtaget sig såvel instruktion og scenografi som den sceniske formidling af to tekster af den østrigske forfatter Elfriede Jelinek.

Elfriede Jelineks dramatik har muligvis store litterære kvaliteter at dømme efter de mange priser, hun har modtaget i udlandet. Men skal hun formidles til andre end den akademiske del af teatereliten, stiller det store krav til opsætningerne.

I Husets Teaters café kravler og kryber de to spillere rundt
udstyret med henholdsvis en havenisse og en vandpistol, mens ordene vælter ud fra højtalerne med en dræbende monotoni. Enkelte ord trækkes ud, men får os ikke
til at lytte mere til den flade tekstformidling. Selv blandt et
puplikum på bare en snes mennesker, var der flere, der blundede undervejs. Og da skuespillerne endelig begynder at tale selv, er slaget allerede tabt.

Rent fysisk kan de unge spillere dog noget, og da deres kroppe mødes på scenen og nervøst udforsker hinanden, vågner vi en smule af døsen. Videoprojektioner og lyseffekter styrker dog indtrykket af, at man undervejs har glemt, at her var en vanskelig tekst, som man skulle formidle.

Den tilstræbte stil har tilsyneladende sin rod i det tyske
regiteater, men her bliver resultatet en lukket forestilling, der ikke kommunikerer med et publikum. Ikke kunst – men afgjort kunstig.