★★★☆☆☆
De svenske kriminalfilm begynder i for høj grad at ligne hinanden, måske fordi Mikael Persbrandt åbenbart skal være med i dem alle. Han er nu heller ikke dårlig, selvom Lasse Hallström synes mere optaget af at give sin kone, Sveriges evige sexkilling Lena Olin, plads. Hun får da også meget ud af rollen som jaloux hustru, og Tobias Zilliacus forbliver et pussigt bekendtskab som den svensk/finske betjent.
Man forstår til fulde hvorfor Palme-mordet aldrig blev opdaget, for svensk politifolk hører åbenbart ikke til de kvikkeste. Der skal gå flere dage, inden nogen får den tanke, at et brev – stillet til "kære barn" og med linien "du er mit kød og blod" – kunne være skrevet af en af forældrene…
I det hele taget kæmper filmudgaven af Lars Keplers bogsællert med troværdigheden, og i betragtning af Hallströms internationale position, forekommer HYPNOTISØREN overraskende ordinær.
Man må håbe, at de filmansvarlige i nabolandet snart får andet at byde på end disse rutine-krimier, og at de danske indkøbere får øjnene op fra andre sider af svensk film.
