★★★☆☆☆
På Nørrebro Teater har man før haft held med lettere syrede udgaver af litterære klassikere som f.eks. Charles Dickens
“Oliver Twist”, der vitterlig blev “Oliver With a Twist”. Helt så godt går det ikke denne gang, primært fordi modernisering
af William Shakespeares komedie simpelthen ikke holder hele vejen. Man føler sig ganske vist udmærket underholdt det meste af tiden, men langsomt bliver vi klar over, at dette må være tegneserie-versionen af et mesterværk.
Ditte Hansen formår heldigvis at adskille den iltre karrierekvinde Katharina fra hendes statsminister-parodi i Cirkus-revyen, selvom Helle Thorning nok ville finde trøst i denne udgave. For denne chef er vred. Vred over idiotiske spørgsmål fra pressen bl.a. fordi hun er kvinde og harm over den opmærksomhed, som søsteren (Anne-Sofie Espersens poesifrie Bianca) får på grund af dennes Amalie-agtige dyrkelse af medierne.
Lars Mikkelsen lægger afdæmpet ud som Katharinas potentielle frier, men folder sig snart ud i en drabelig nærkamp med Ditte Hansen, hvori de begge udfolder et imponerende kropsprog.
Dynamiske Ole Lemmeke har fortællerens utaknemmelige lod, men får maksimalt ud af opgaven takket være en finurlig
detaljerigdom, hvorimod et par yngre mandlige skuespillere og tre teaterskole-elever synes efterladt på herrens mark af
instruktøren Kim Bjarke.
Sonja Oppenhagen kan selvfølgelig selv, men ærgeligt er det, at man ikke har gjort kvindernes mor til en ordenlig rolle.
Grovkornet dialog med lige dele sjofelheder og rappe one-liners erstatter i lange passager originalens elegante sprogblomster. Spørgsmåltegnet efter den moderne titel bliver aldrig rigtig besvaret. Er det mon derfor, at slutscenen
overlades til et andet muligt par?
