SMÅ GRÅ LØGNE

★★★★☆☆

I SMÅ GRÅ LØGNE følger vi igennem et døgn et ægtepar, der har været gift i lang tid. Rigtig lang tid. Kedsomheden er for længst flyttet ind som hemmelig gæst og begge har da også stadig kontakt med gamle flammer.

Stykket henvender sig til det grå guld, men taler heldigvis aldrig ned til sit publikum. Faktisk synes tonen mellem de to
ægtefælder til tider ret barsk, men man fornemmede alligevel
genkendelsens glæde hos tilskuerne.

Og når uforskammethederne serveres af to garvede komedie-skuespillere som Birthe Neumann og Kurt Ravn, så kan man ikke andet end føle sig i godt selskab.

Me Lund har begået en veloplagte oversættelse af Simon Bretts komedie, som i Bente Kongsbøl iscenesættelse leverer varen. Forestillingen er på turné via Landsteatret og kan i København opleves på Stærekassen.