JØRGEN DE MYLIUS – TAK FOR AL MUSIKKEN

★★★★☆☆

Jørgen de Mylius er en glad mand. Det har han også grund til at være. Han har i en omskriftelig branche formået at trodse tidernes skiften og i godt et halvt århundrede holdt sig i gang med en tilsynelandende evig teenager-udstråling. Derfor virker det også passende, at en anden af de tilsyneladende stedsegrønne, selveste Cliff Richard, har skrevet forord til bogen, og Richard har da også meget at være Jørgen de Mylius taknemmelig for.

Jørgen de Mylius var i en årrække radioens toneangivende pop- og rock-formidler bl.a. fordi han var den eneste, men hans kærlighed til musikken smittede og positionen viste sig at være yderst fortjent. Jørgen de Mylius er også selv både forundret og begejstret over de mange stjerner, han har mødt i tidens løb bl.a. om venskabet med den homoseksuelle skuespiller Ebbe Langberg og hvordan har opdagede sangerinden Anne Catherine Herdorf. Men bogen tegner også et portræt af en mand, der har lært at takle modgang og som hurtigt formår at komme op på hesten igen, hvis han skulle falde af.

Selve teksten kunne have haft godt af lidt redigering og fremstår nu med mange lidt for tætpakkede tekstpassager. Heldigvis har man også krydret bogen med en række billeder og tegninger fra karrieren og privatlivet. og den livsglæde, som kendetegner Jørgen de Mylius’ udstråling. har heldigvis også fundet vej til siderne.