MARIE KRØYER

★★★★★☆

Bille August får et velkomment come-back med sin seneste værk MARIE KRØYER, der i mindre grad er den Skagensfilm som nostalgiske sjæle har gået og sukket efter og i højere grad et klassisk psykologisk trekantsdrama.

Ganske vist når han ikke de episke højder vi kender fra "Pelle Erobreren" og "Den gode vilje" ligesom man heller ikke skal vente den form for visuelt spræl, der kendetegnede tidlige film som "Busters verden" og "Tro, håb og kærlighed".

Men MARIE KRØYER er en gennemarbejdet skildring af
en kvinde, der elsker sin mand, men som i takt med
at samlivet gøres mere problematisk pga af hans sindslidelse, skubbes i armene på en ung svensker med fatale konsekvenser for moderskabet.

Tidsbilledet er som altid i en Bille August-filmperfekt, og filmen balancerer fornemt mellem fortid og nutid, hvor "Hvidstensgruppen" forekom for gammeldags og "En kongelig affære" forblev for moderne i sin sprogtone.

Birgitte Hjort Sørensen vokser med opgaven, men gang på gang stjæler Søren Sætter-Lassen billedet som Krøyer, hans bedste filmrolle til dato. Også Tommy Kenter gør det godt i lighed med Lene Maria Christensen, nu i fruestørrelse.

Peter Asmussens manuskript lægger vægt på at skildre levevilkårerne for datidens kvinder i tilsvarende situationer igennem MARIE KRØYERs skæbne, men MARIE KRØYER forekommer heller ikke på film at være helt så interessant som sin berømte mand. Skønheden kan man dog hverken tage fra hende eller fra filmen.